Skov-Ly er en privat pædagogisk

pasningsordning med 8  børn 

i alderen 0-3 år. 

Vi har ingen ledige pladser.

 


Om os


I Skov-Ly er der plads til 9 børn i alderen 0-3 år. Vi gør det vi siger vi gør! Vi vægter, at der er tid, rum og nærvær til børnene. Vi ser det enkelte barn som unikt og som en del af fællesskabet. Vi brænder for det, vi laver, og vi sætter en ære i at give børn, forældre og os selv de bedste betingelser i hverdagen, med børnenes trivsel, læring og udvikling i centrum. Her er der plads og tid til at skabe udviklende og trygge relationer og nærværet er i fokus. I Skov-Ly skal man føle sig hørt, set og mødt, hver eneste dag!



Om lokationen


Skov-Ly har til huse i Skovby :0)

Vi har en stor grund at boltre os på med tilhørende skov og marker. Vi bygger huler i skoven, løber stærkt på marken, plukker kløver i græsset og når vi trænger til et hvil, finder vi en dejlig plet, hvor vi lægger os ned og kigger efter flotte skyer på himlen. Her er fuglefløjt og højt til himlen, og vi bruger masser af tid på at være ude i alt slags vejr. Vi finder på at spise vores hjemmelavede bål-suppe udenfor, selvom det er mildt frostvejr.



Om lokalerne


Indretningen i Skov-Ly er i børnehøjde. Vi har gjort os umage med at tænke børneperspektivet ind og der er flere forskellige læringsmiljøer tænkt ind i vores nyistandsatte lokaler. Vi kan læse bøger, tegne, lege med biler, klodser, dukker eller hoppe på madrassen.  Her er lyst, lækkert og plads til alle.